Vagn Greve: Forbud mod incest forældet

En af konsekvevnserne af de mange splittede familier, der efterhånden er blevet hverdag i det dekandente Vesten, er at søskende nu oftere vokser op adskilt.

Vi er biologisk programmerede til at undgå seksuelt samkvem med dem, vi vokser op i hus med. Vokser et søskendepar op forskellige steder, kan det sagtens hænde at de forelsker sig og får børn når de mødes som voksne.

Juraprofessor Vagn Greve mener ikke, at det er noget problem. Sandsynligheden for alvorlige handicap hos afkom er godt nok dobbelt så stor, men det er åbenbart uproblematisk. Så kan man vel altid bare få en abort.

Om et konkret eksempel hvor et dansk søskende par får et barn udtaler professoren:

"Vi har nogle dybt ulykkelige mennesker, der er meget forelskede i hinanden, men som ikke kan få lov til at have et normalt liv,"

For en gang vrøvl! Det er jo netop IKKE et normalt liv, de ønsker. Det er intet normalt ved incest.

Om det forbud som her i landet er lovfældet udtaler professoren videre:

Det bunder i nogle gamle, moralske forestillinger, hvor vi har kriminaliseret noget i det, vi tror er vores frigjorte Norden, men som er straffrit i Holland, Frankrig, Spanien og så videre.

Aha. Så alene det, at forestillingen er gammel, gør den åbenbart suspekt i professorens øjne. Kunne det ikke tænkes, at det forholdt sig omvendt?

At forbudet er lovfældet, netop fordi forbuddet er nyttigt? Kan det ikke tænkes, at der er tale om noget fundamentalt, når man nu så længe har været opmærksom på problemet?

At bruge ordet forestillinger er ærligt talt også noget tarveligt. Evolutionen selv har indlejret et tabu, som er meget nyttigt både for individet og for arten som sådan.

Forbryder man sig i naturen mod naturen, må man selv og familien betale. Men sætter vi dette ind i et velfærdssamfund, kommer vi alle til at betale for de dekandente valg. Balndet andet derfor, kære professor Greve, har vi som samfund lov mod den slags.