Gå til indhold

Reklamebureauer spinder guld på klimahysteri


Mængden af penge, både det offentlige og de private virksomheder har brugt på forskellige former for reklame i forbindelse med COP15, overstiger langt mængden af penge, der er brugt på at informere borgerne lødigt om klima.

Det er tankevækkende, for hvis man vil have oplyst folk, går man til en fagjournalist eller en anden professionel formidler. Hvis man derimod vil sælge folk et produkt - de ofte ikke har brug for - går man til et reklamebureau.

Vi må da nødvendigvis stille spørgsmålet. Er der nogen, der prøver at sælge os en pakke, vi ikke har brug for?

Jeg mener, det er helt fair, når Vestas overklistrer metroen med reklamer, for selv om de forsøger at fremstille reklamen som information, efterlader kendskabet til afsenderen og dennes økonomiske interesser ingen tvivl om, at det reelt er en reklame, man har foran sig. Men også både stater, FN og diverse såkaldte NGO'er benytter i langt højere grad reklamebureauer end de benytter formidlere.

Rent økonomisk er dette et problem for formidlere, der i forvejen ikke kan hive tilnærmelsesvis det samme hjem som reklamebureauerne. Men det er ikke engang det største problem. Hovedproblemet er, at borgerne ikke gives lødig information, ud fra hvilken de kan regulere deres adfærd, men i stedet manipuleres til en bestemt adfærd.

Come on now, lad os være ærlige; reklamer handler i høj grad om at bevirke en bestemt adfærd hos modtageren, et køb, en betingelsesløs godtagelse af et bestemt budskab og så videre. De handler ikke som formidlingen om at skabe eftertanke og reel indsigt. Formidling lægger op til selvstændighed, modtageren skal selv tage stilling til, hvad informationen indbærer, hvor reklamer omvendt forsøger at forføre - i nogen grad at føre bag lyset - og bringe i modtageren i overensstemmelse med afsenderen.

Hvordan forsvarer da den danske stat, FN og hele cirkusset omkring COP15 denne disposition?

Vi ser deres teknisk flotte reklamefilm og deres store flotte plakater og billeder, der fylder hele facader, og vi ved, at reklamebureauer har skovlet vores surt tjente penge ind ved produktionen af disse.

Samtidigt udviser nævnte organisationer ingen interesse i at støtte reel formidling. Det minder igen lidt om sagen ved afstemningen om tronfølgeloven, hvor regeringen udsendte en dyr reklamefilm, der var ekstrem tendentiøs og klart udmalede modstandere, af det regeringen ville, som tåber. Så der var tale om manipulation og løftet pegefinger mere end om information, selvom de havde den frækhed, at kalde det en informationskampagne. Dette sker nu igen -- bare i langt større omfang!

Premium Drupal Themes by Adaptivethemes