ErhvervsPhD - en vej ud af Finanskrisen
Skrevet af Tomas Kristiansen, tir, 24/11/2009 - 12:30
ErhvervsPhD – En vej ud af finanskrisen
Af Ditte Mesick
Fuldmægtig, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Finanskrisen gør det vigtigere end nogensinde for danske virksomheder at satse på forskning. Gennem ErhvervsPhD-ordningen får virksomheder tilskud til et treårigt erhvervsrettet forskningsprojekt, der foregår i tæt samarbejde med et eller flere universiteter.
Den finansielle og økonomiske krise har drastisk ændret vilkårene for erhvervslivet i 2009. I dag er det altoverskyggende spørgsmål for mange af landets virksomheder, hvordan man kommer bedst ud på den anden side af krisen i en tid med negativ vækst. Det mest kvalificerede svar er at fortsætte med at investere i forskning og innovation. Erfaringer fra tidligere viser nemlig, at virksomheder, der fortsat satser på forskning og innovation i krisetider, klarer sig bedst gennem krisen.
”I dag kan det ikke understreges nok, at de virksomheder, der efter alt at dømme vil klare sig bedst i den globale konkurrence, er dem, der prioriterer forskning og udvikling højt. I den forbindelse er ErhvervsPhD-ordningen et vigtigt instrument,” siger Henriette Giese, formanden for Erhvervsforskerudvalget, der står for bedømmelse af ErhvervsPhD-projekterne.
De virksomheder, der deltager i ErhvervsPhD-projekter, får udført et specifikt erhvervsrettet forskningsprojekt til gavn for virksomheden. Projekterne bidrager ofte med et væsentligt udviklingspotentiale til virksomhedens produkter eller ydelser og er dermed med til i sidste ende at forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Virksomhederne peger desuden ofte på, at de gennem ErhvervsPhD-projekter får adgang til den nyeste forskning og viden fra universitetsmiljøerne, som de kan drage stor nytte af. En af dem er biotek-virksomheden NeuroSearch:
”Vi er meget tilfredse med ErhvervsPhD-ordningen. De studerende indgår målrettet i virksomhedens forskning, og vi får ressourcerne til at arbejde med områder, som vi ellers ikke har ekspertise i,” siger afdelingschef hos NeuroSearch, Philip K. Ahring.
Det er en vurdering, der går igen i erhvervslivets organisation, DI, hvor konsulent Katrine DiBona vurderer, at ”et af de bedste innovationsredskaber er at få højtuddannede medarbejdere ind i virksomhederne, fordi det er en af de bedste former for videnspredning fra universiteter til erhvervsliv.”
”ErhvervsPhD-ordningen betyder, at man som virksomhed hurtigt får ny viden, hvilket er en fremtidssikring, der kan give markedsandele, når krisen er slut,” siger Katrine DiBona.
Også de studerende drager nytte af kombinationen af det erhvervsrettede og den akademiske forskning. Herigennem får de studerende en unik chance for både at fordybe sig akademisk i det projekt, de arbejder på, samtidig med at de har mulighed for at udvikle projektet kommercielt i virksomheden. Efter projektets afslutning tildeles de studerende en ph.d.-grad. Samtidig har de opnået en erhvervserfaring, der kan være essentiel i forhold til senere beskæftigelse og måske endda give dem en direkte indgang til arbejdsmarkedet.
I de seneste tre år har der været en markant stigende interesse for at sætte nye ErhvervsPhD-projekter i gang. I 2008 blev der godkendt 119 projekter, hvilket er en stigning på ca. 40 procent siden 2005.
ErhvervsPhD’en som brobygger
Særkendet ved ErhvervsPhD-ordningen er kombinationen af ”forskning og forretning” i et samspil mellem erhvervslivet og den akademiske verden. Virksomheden ansætter den studerende og modtager et løntilskud fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Den studerende bruger som udgangspunkt ca. halvdelen af sin arbejdstid i virksomheden og den anden halvdel på universitetet. Begge steder er der tilknyttet en vejleder, men det er også muligt at tilknytte en eller flere eksterne vejledere til projektet, f.eks. hvis den studerende skal på et studieophold i udlandet, eller hvis virksomheden ikke har den nødvendige vejlederkapacitet.
Der er mange eksempler på, hvordan en ErhvervsPhD-studerende kan indgå i en virksomhed. Det kan være en lille virksomhed, der får adgang til en forskningsressource, som ellers havde været uden for rækkevidde. Det kan være en større virksomhed, hvor flere ErhvervsPhD’er indgår i forskellige afdelinger eller udgør en del af kernen i selve forskningsafdelingen. Eller det kan være flere små virksomheder, der deles om en studerende.
Offentlige institutioner og organisationer kan også deltage i ErhvervsPhD-projekter. Sigtet med ErhvervsPhD-projekter i den offentlige sektor er, at de skal tilføre konkrete forbedringer til den institution eller organisation, som projektet er forankret i.
Man kan læse mere om ordningen og finde statistik, informationer, cases, ansøgningsskemaer m.m. på www.erhvervsphd.dk.
Køn over kunnen på Aarhus Universitet
Mit gamle Alma Mater, Aarhus Universitet, er som de fleste andre danske universiteter faldet i kønsfælden. Målet er en...
KUs kønspolitik harmonerer ikke med ambitionerne
Københavns Universitet vil gerne være blandt de bedste i Europa. Men det bliver man selvsagt kun, hvis man ansætter de...
Har Danmark en fremtid som vidensamfund?
Mandag Morgen bragte i dag en analyse af Danmark som vidensamfund i fremtiden. Desværre var analysen ret letbenet og...
Tanker om et Science Medie Center i Danmark
I går var Experimentarium vært for konferencen When Science Meets The Headlines. Under konferencen kom det frem, at...
Byzantine Hospitals/Sygehuse i Byzans
The hospitals of the Byzantine era are establishments where medical science and nursing is finding place. The doctors (...
PATIENTOMBUDSMAND
Patientombudsmand- vi har brug for en Nu igen tænker man, når man læser om ulykkelige patienforløb, hvor ventetid...
Drupal dominerer videnskabsformidlingen i Danmark totalt
Forsker.net var først, så kom www.illvid.dk til og nu er også www.videnskab.dk og www.videnskabsformidling.dk på...
Den amerikanske VIRUS - hvordan vi undgår næste CRASH
Forfatteren redegør for den seneste finans- og økonomiske krise og årsagerne hertil i bogen ”den amerikanske VIRUS”....
Boganmeldelse: Gammel - aldrig i livet
Gammel – aldrig i livet Er du netop fyldt 49 år? Så er der noget godt at se frem til! I bogen fremgår det nemlig, at...
Det er administrationen - ikke forskerne selv - der ønsker kønssortering
Blandt de kvindelige forskere, forsker.net har talt med, har ingen ønsket at blive særbehandlet med baggrund i deres...