Gå til indhold

Erik Hansen-Hansen

Akademiske baggrund:
Min akademiske baggrund er en Ph.d. i Design (luksusmode), Cand. IT, BA i Film, Video og Fotografisk Kunst. Siden 2008, har jeg været ansat som Forskningsadjunkt på Danmarks Designskole, og jeg har også været tilknyttet Master i Design uddannelsen på Centre for Danish Design Research, hvor jeg har fungeret som ekstern lektor og medtilrettelægger.

Forskning:
Min forskning er blandt andet inspireret af mobilistisk sociologi, Netværks- og Kompleksitetsteori, modefilosofi og Evolutionær Psykologi. Yderligere beskæftiger jeg mig også en del med Videnskabsteori, især er jeg kritisk indstillet overfor epistemisk relativisme, ideen om at der ikke eksisterer nogen objektive facts, alt er sociale konstruktioner.

Mit nuværende forskningsprojekt, der er en del af et post doc forløb, omhandler de dagsordensættende ’modekontrolbyer’ som i dag har central betydning for luksusmodens udbredelse og funktion. Jeg beskæftiger mig her med at analysere den nutidige luksusmode gennem de globale modekontrolbyers påvirkninger. Undersøgelsen har et specifikt fokus på kvindemode og to markante fænomener, henholdsvis flagship stores og logo-tasker.

Med luksusmode henviser jeg til globalt eftertragtet og udbredt mode, der konkurrerer indenfor modens øvre priskategorier og som er æstetisk dagsordensættende for meget af den samlede modeindustri. Jeg definerer en modekontrolby som et knudepunkt for strømme af modens globale informationer, beslutninger, kapital og arbejdskraft, og den har en høj koncentration af de mest vækstfulde og værdiskabende modeaktiviteter (design, salg, medier, markedsføring, branding, finansiering, forbrug mv.). Byerne, der alle har individuelle særtræk, indgår i transnationale netværksrelationer med hinanden.
De fem centrale modekontrolbyer i dag er Paris, Tokyo, New York, London og Milano, men byer som Los Angeles, Hong Kong, Moskva, Seul og Shanghai er også ved at opnå stærk betydning for luksusmodens globale dominans og bør derfor også medtænkes.

Mine hovedekspertiseområder er:
Luksusmode
Mode og branding
Globale modebyer
Filosofi om mode og luksus
Modebilleder
Evolutionær Psykologi i forhold til menneskelig kønsforskel

Jeg holder foredrag inden for alle disse områder.

Der ligger mere officiel information om min forskning og person på READ (Research in Design and Architecture): http://www.re-ad.dk/research/hansenhansen_erik(2471)/

Udtalelser:
Jeg har ofte foretaget såkaldte 'politisk ukorrekte' medieudtalelser, hvor jeg antyder, at der er en klar biologisk komponent i meget modeadfærd. Nogen gange skærer medierne mine holdninger noget skarpt, f.eks. at jeg skulle påstå, at kvinder er biologisk disponeret til at købe modetasker. Dette har intet med min konkrete forskning at gøre. Min overordnede position, som delvis er skabt på baggrund af biologisk og evolutionær psykologisk teori, er at kønsforskel ikke alene er en social konstruktion, der eksisterer forskellige nedarvede adfærdsforskelle mellem mænd og kvinder. Dette er ganske veldokumenteret inden for meget biologisk/neurokemisk/evolutionær psykologisk forskning, men det er desværre blevet noget af et tabu i dag; især inden for det humanistiske felt, hvor man i de sidste små 50 år har favoriseret en mere eller mindre lukket socialkonstruktivisme evt. kombineret med en politisk/ideologisk marxistisk-feministisk vinkel.

Min påstand i den forbindelse er, at kvinder i dag har meget mere at vinde end mænd ved at iscenesætte deres overflade fysisk attraktivt, fordi ungdommelighed og skønhed (og evt. også 'tegn' der signalerer erotik eller kønsforskel) er meget højt værdisat af mænd, når det drejer sig om seksuel attraktion (Inden for den homoseksuelle økonomi vil mænd derimod i meget højere grad kunne anvende deres fysiske overflade som stærkt aktiv). Herved siger jeg ikke, at udseende ikke betyder noget for mænd, eller at alt i moden drejer sig om seksuel attraktion. Men jeg påstår, at en af de væsentligste grunde til at kvinder går så meget op i mode og skønhed i dag er, at det virker for dem. Dette har blandt andet at gøre med biologisk kønsforskel: Hunnerne er en seksuel mangelvare i det meste af pattedyrsarten, de er så at sige sexobjekter for alle hannerne (de heteroseksuelle af slagen). I menneskearten har kvinder siden tidernes morgen kunne anvende denne kønsforskel til at opnå privilegier, alt efter hvor meget et samfund tillod personlig kvindelig autonomi. Kvindelig ungdommelighed og skønhed, altså noget der kan aflæses på overfladen, er meget vigtige parametre for mænd i deres valg af partner; for kvinder er det ikke tilfældet i nær samme grad. Kvinders basale parringspsykologi er stærkt disponeret mod at lede efter ressourcer i deres mænd, hvorfor status er altafgørende for mænd.

Køn over kunnen på Aarhus Universitet

Mit gamle Alma Mater, Aarhus Universitet, er som de fleste andre danske universiteter faldet i kønsfælden. Målet er en...

KUs kønspolitik harmonerer ikke med ambitionerne

Københavns Universitet vil gerne være blandt de bedste i Europa. Men det bliver man selvsagt kun, hvis man ansætter de...

Har Danmark en fremtid som vidensamfund?

Mandag Morgen bragte i dag en analyse af Danmark som vidensamfund i fremtiden. Desværre var analysen ret letbenet og...

Tanker om et Science Medie Center i Danmark

I går var Experimentarium vært for konferencen When Science Meets The Headlines. Under konferencen kom det frem, at...

Byzantine Hospitals/Sygehuse i Byzans

The hospitals of the Byzantine era are establishments where medical science and nursing is finding place. The doctors (...

PATIENTOMBUDSMAND

Patientombudsmand- vi har brug for en Nu igen tænker man, når man læser om ulykkelige patienforløb, hvor ventetid...

Drupal dominerer videnskabsformidlingen i Danmark totalt

Forsker.net var først, så kom www.illvid.dk til og nu er også www.videnskab.dk og www.videnskabsformidling.dk på...

Den amerikanske VIRUS - hvordan vi undgår næste CRASH

Forfatteren redegør for den seneste finans- og økonomiske krise og årsagerne hertil i bogen ”den amerikanske VIRUS”....

Boganmeldelse: Gammel - aldrig i livet

Gammel – aldrig i livet Er du netop fyldt 49 år? Så er der noget godt at se frem til! I bogen fremgår det nemlig, at...

Det er administrationen - ikke forskerne selv - der ønsker kønssortering

Blandt de kvindelige forskere, forsker.net har talt med, har ingen ønsket at blive særbehandlet med baggrund i deres...

Drupal theme by Adaptivethemes - Design by Kodamera