På forsker.net har forskere, informationsmedarbejdere og journalister mulighed for at mødes og formidle til alle interesserede læsere.
forsker.net giver danske medier et nemt indblik i, hvad der rører sig i den danske og internationale forskningsverden ved at være det centrale sted, hvor pressemeddelelser findes. På den måde er forsker.net et værktøj for alle journalister, der beskæftiger sig med forskning.
Samtidigt giver forsker.net forskere mulighed for at komme til orde i medierne i forbindelse med forskning, de ved noget om. forsker.net har en kildebase, der gør det nemt for journalister at finde forskere at interviewe, når en pressemeddelelse skal omsættes til en rigtig artikel.
Endelig råder forsker.net over en kompetencebase, der gør at danske medier nemt kan finde freelancejournalister med overblik over specielle emner i de tilfælde, hvor medierne ikke har sådanne til rådighed på egen redaktion.
Formålet med forsker.net er altså simpelthen at få flere nyheder om specielt dansk forskning ind i det danske presseflow ved at samle pressemeddelelser fra alle danske forskningsinstitutioner på et sted og højne kvaliteten ved at sikre flere alternativer på kilde- og kompetencesiden.
Nyheder fra danske universiteter og virksomheder kommer på forsiden, og pressemeddelelser og nyheder fra udlandet, kan findes under menupunktet udlandet.